Tillæg om beskyttelse af personlige oplysninger for Microsoft Office Online ("Office Online")

(senest opdateret maj 2008)
få vist hovedpunkterne i erklæringen om beskyttelse af personlige oplysninger

Bemærk, at denne side er et tillæg til Erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger for Microsoft Online. For at få overblik over de fremgangsmåder til indsamling og brug af data, der er relevante for et bestemt websted eller en bestemt tjeneste, bør du læse både Erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger for Microsoft Online og eventuelle relevante tillæg.

På denne side
Registrering af Office Online-tjenesterRegistrering af Office Online-tjenester
Indlæg i Office Online-grupper Indlæg i Office Online-grupper
Angivelse af en vurderingAngivelse af en vurdering
Dele dine kalenderoplysningerDele dine kalenderoplysninger
Afsendelse af en skabelonAfsendelse af en skabelon
Brug af Office Online-kurser i eget tempoBrug af Office Online-kurser i eget tempo
Tilmelding til Office Marketplace Tilmelding til Office Marketplace
Office Online-kontaktOffice Online-kontakt
Office UpdateOffice Update
Office Genuine AdvantageOffice Genuine Advantage

Registrering af Office Online-tjenester

Du har mulighed for at registrere dig til Office Online-tjenester hos Microsoft. Ved at registrere dig får du mulighed for at bruge de gratis tjenester, der findes på Office Online. Registrering er ikke det samme som aktivering. Mens aktiveringen er påkrævet, hvis softwaren skal fungere korrekt, er registreringen valgfri og har intet med aktiveringen at gøre.

Når du registrerer dig til Office Online-tjenester, vil du blive anmodet om at logge på med dit Windows Live ID (en e-mail-adresse og adgangskode), som også kaldes Microsoft Passport Network-legitimationsoplysninger. Hvis du ikke har et Windows Live ID, kan du tilmelde dig et id under registreringen. Du vil også blive bedt om at angive yderligere oplysninger, som f.eks. et "visningsnavn" og dit land/område. Du får vist dit visningsnavn, når du bruger Office Online, og det kan også ses af andre brugere, når du anvender bestemte funktioner i Office Online, som f.eks. når du sender en skabelon.

Toppen af sidenToppen af siden

Indlæg i Office Online-grupper

Office Online indeholder onlinegrupper, hvor du kan få svar på spørgsmål om Office eller sende svar på spørgsmål fra andre brugere. Første gang du opretter et indlæg i en Office Online-gruppe, beder Office Online dig angive et kaldenavn og en e-mail-adresse. Alle brugere af grupperne kan se dine indlæg samt dit kaldenavn. Hvis andre brugere af grupperne får vist dine indlæg med en nyhedslæser, vises din IP-adresse muligvis også, da dette er en standardfunktion i mange nyhedslæsere. Office Online registrerer også, hvilke grupper du er en del af, samt et pointantal, der er baseret på det antal brugere, du har hjulpet. Du har mulighed for at vise din e-mail-adresse og oplysninger om gruppemedlemskabet til andre i systemet, men det er ikke påkrævet.

Toppen af sidenToppen af siden

Angivelse af en vurdering

Du har mulighed for at vurdere noget af indholdet i Office Online, f.eks. indlæg i en gruppe, onlinekurser eller designskabeloner fra Office Online. Når du vurderer indhold, vil din vurdering aldrig omfatte kontaktoplysninger. Din vurdering er ikke knyttet til din identitet, og du vil ikke kunne ændre en afgivet vurdering.

Toppen af sidenToppen af siden

Dele dine kalenderoplysninger

Office Online indeholder en tjeneste, der giver dig mulighed for at dele kalenderoplysninger fra Microsoft Office Outlook 2007 og gøre dem offentlige eller kun dele dem med en begrænset gruppe personer. Når du deler en kalender ved hjælp af Office Online, får kalenderen tilknyttet det entydige identifikationsnummer, der er forbundet med dine Microsoft Passport Network-legitimationsoplysninger. Hvis du begrænser adgangen til kalenderen, er det kun de brugere, du angiver, der kan læse kalenderen.

Du kan angive, hvor mange kalenderoplysninger du vil dele. Du kan f.eks. angive, om du vil dele alle kalenderoplysningerne (inklusive indholdet af alle aftaler), eller om du kun vil dele oplysninger om status som ledig/optaget.

Toppen af sidenToppen af siden

Afsendelse af en skabelon

Du har mulighed for at sende et Office-dokument som en skabelon, andre kan bruge. Når du gør det, knytter Office Online den skabelon sammen med det entydige id, som er forbundet med dine Microsoft Passport Network-legitimationsoplysninger og det viste navn, du opgav, da du registrerede dig til Office Online. Office Online holder også styr på vurderingerne af og overførselsstatistikken for dine skabeloner.

Du kan også sende en klage over skabeloner, der er offentliggjort på Office Online, og som du finder upassende. Du bliver bedt om din e-mail-adresse, når du sender en klage. Hvis du vælger at oplyse din e-mail-adresse, bruger vi den til at give dig en tilbagemelding om resultatet af din klage.

Toppen af sidenToppen af siden

Brug af Office Online-kurser i eget tempo

Når du tager et Office Online-kursus i dit eget tempo, opretter Office Online en fil til dig, som holder styr på, hvilke kursusdele du har gennemført. På den måde kan Office vise dig, hvilke kursusdele du allerede har gennemført. Disse oplysninger bliver ikke videregivet til andre Office-kunder eller til vores partnere

Toppen af sidenToppen af siden

Tilmelding til Office Marketplace

Hvis du ejer et firma eller en tjeneste, har du mulighed for at tilmelde dig, så du kan anbringe dine firmaoplysninger i sektionen Office Marketplace på Office Online. De oplysninger, du angiver, kan ses af andre Office Online-brugere. Office Marketplace indsamler kun de oplysninger, du selv vælger at give til os.

Toppen af sidenToppen af siden

Office Online-kontakt

Office Online indsamler oplysninger, som f.eks. dit fulde navn, din e-mail-adresse og/eller kontaktoplysninger, når du sender et spørgsmål eller et forslag. Disse oplysninger bruges til at spore dit spørgsmål og om nødvendigt kontakte dig med et svar.

Toppen af sidenToppen af siden

Office Update

Med Office Update kan du scanne computeren for de Office-opdateringer, du har brug for, og overføre og installere de nødvendige opdateringer. Før du overfører opdateringerne, kontrollerer værktøjet Office Genuine Advantage, om din kopi af Microsoft Office er ægte.

Når du vælger at scanne computeren, sender Office et katalog til computeren med en liste over de opdateringer, du muligvis har brug for, samt et ActiveX-objekt, der skal køre scanningen. ActiveX-objektet sammenligner indholdet af computeren med listen over opdateringer og viser dig de opdateringer, du bør installere. Office Update giver dig derefter mulighed for at overføre og installere opdateringerne via Office Online.

Office Update fører en logfil over fuldførte og mislykkede installationer af opdateringer. Denne logfil bruges til at forbedre kvaliteten af Office Update-tjenesten.

Office Update fører ikke en oversigt over specifikke filer på computeren og indsamler ikke personlige oplysninger.

Toppen af sidenToppen af siden

Office Genuine Advantage

Når du henter indhold fra Office Online (som f.eks. skabeloner, tilføjelsesprogrammer, opdateringer, eksempler, selvstudier osv.), kontrollerer værktøjet Office Genuine Advantage, om din kopi af Office er ægte. Yderligere oplysninger finder du i Ofte stillede spørgsmål til Office Genuine Advantage og Erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger i forbindelse med Microsoft Genuine Advantage.


Toppen af sidenToppen af siden