(senest opdateret maj 2008)
få vist hovedpunkterne i erklæringen om beskyttelse af personlige oplysninger
Bemærk, at denne side er et tillæg til Erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger for Microsoft Online. For at få overblik over de fremgangsmåder til indsamling og brug af data, der er relevante for et bestemt websted eller en bestemt tjeneste, bør du læse både Erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger for Microsoft Online og eventuelle relevante tillæg.
Før du kan bruge funktioner i CRM Online (f.eks. Outlook-klienten, dynamisk eksport til Excel og Data Migration Manager), bliver du bedt om at logge på med dine Windows Live ID-legitimationsoplysninger (en e-mail-adresse og en adgangskode). Du kan vælge at gemme oplysningerne lokalt, så du ikke bliver bedt om legitimationsoplysningerne, hver gang du vil have adgang til CRM Online. Hvis du vælger at gemme oplysningerne, opretter CRM Online-komponenten automatisk forbindelse til CRM Online, når du åbner komponenten.
Når du sender anmodninger til CRM Online-systemet, sender din computer to globalt entydige id'er (GUID'er) – et CRM bruger-id og et CRM-brugerorganisations-id – til Microsofts CRM Online-servere. Hvert GUID er et tilfældigt genereret nummer. Det indeholder ingen personlige oplysninger. GUID'erne bruges kun til at identificere dig og din organisation i CRM Online-systemet og ikke til identifikation af dig eller din organisation uden for CRM Online.
Når en ny bruger inviteres til CRM Online, sendes en invitations-e-mail til den nye bruger. Den inviterede bruger skal derefter acceptere invitationen i CRM Online ved hjælp af en Windows Live ID-profil, som er knyttet til den e-mail-adresse, invitationen blev sendt til.
Med funktionen Fejlrapportering kan brugere rapportere de fejl til Microsoft, de oplever under brugen af CRM Online. Når der opstår en fejl, kan du med det samme rapportere den til Microsoft, hvis du har en internetforbindelse. Du bliver som standard opfordret til at sende en fejlrapport til Microsoft, hver gang der opstår en fejl. Du har mulighed for at sende fejlrapporter til Microsoft automatisk. Det gør du under fanen Beskyttelse af personlige oplysninger under de personlige indstillinger (vælg Funktioner > Indstillinger…, og klik på Beskyttelse af personlige oplysninger) i CRM Online.
Fejlrapporter kan indeholde følgende oplysninger: beskrivelse af fejlen, URL-adressen for den webside, hvor fejlen opstod, et entydigt id for din organisation, den version af CRM Online-tjenesten, du bruger, standardoplysninger om computeren og det navn på din organisation, der er registreret i CRM Online. Der indsamles ikke med vilje personlige oplysninger i fejlrapporter, men det kan forekomme, at disse oplysninger uforvarende medtages i rapporten. Hvis det sker, vil Microsoft ikke bruge oplysningerne til at identificere eller kontakte dig.
Microsoft bruger fejlrapporter til at forbedre sin software og sine tjenester. Microsofts medarbejdere og leverandører kan få tildelt adgang til fejlrapporter. Hvis det fremgår af en fejlrapport, at et eller flere produkter fra tredjepart var en del af årsagen til problemet, vil Microsoft muligvis sende rapporten til disse tredjeparter. De må imidlertid kun bruge oplysningerne til at reparere eller forbedre de produkter, de udgiver eller fremstiller.
CRM Online gør det muligt at eksportere CRM-data fra CRM Online til Microsoft Office Excel ("Excel"). Data kan eksporteres på to forskellige måder: Du kan eksportere data som et statisk arbejdsark eller som en dynamisk arbejdsark/pivottabel.
Ved statisk eksport oprettes en lokal kopi af de data, der eksporteres, og de lagres på din maskine. Der er ingen forbindelse mellem den lokale kopi og CRM Online-tjenesten. Dataene overføres fra CRM Online til din computer via SSL.
Ved dynamisk eksport bevares en forbindelse mellem Excel-arbejdsarket og CRM Online-tjenesten. Hver gang et dynamisk eksporteret arbejdsark opdateres, vil den bruger, der åbner filen, blive godkendt af CRM Online via brugerens legitimationsoplysninger. CRM Online giver kun brugere mulighed for at se de data, de har tilladelse til.
En administrator kan fastlægge, om organisationens brugere har tilladelse til at eksportere data til Excel ved at ændre brugernes sikkerhedsroller. Det kan gøres under indstillingerne i CRM Online.
Med Microsoft Dynamics CRM 4.0 til Microsoft Office Outlook ("Outlook-klient") kan du automatisk holde styr på CRM-relaterede oplysninger, herunder e-mail, kontaktpersoner, opgaver og aftaler.
Når du vil bruge Outlook-klienten, bliver du bedt om at logge på med dine Windows Live ID-legitimationsoplysninger (en e-mail-adresse og en adgangskode). Du kan vælge at gemme oplysningerne lokalt, så du ikke bliver bedt om legitimationsoplysningerne, hver gang du åbner Microsoft Outlook. Hvis du vælger at gemme oplysningerne, opretter Outlook-klienten automatisk forbindelse til CRM Online, hver gang du åbner Microsoft Outlook.
Efter du første gang har logget på Windows Live ID og brugt Outlook-klienten, vil forbindelsen mellem din computer og CRM Online altid være åben, når du har adgang til internettet. Derved kan du hurtigere logge på og bruge CRM Online. Du kan vælge at afbryde forbindelsen mellem computeren og CRM Online under Indstillinger i Outlook-klienten. Hvis du fravælger indstillingen, kan ydeevnen i Outlook-klienten blive forringet.
Du kan bruge Outlook-klienten til at spore e-mail i CRM Online. Hvis du gør det, vil e-mail-tråden være synlig for brugere i organisationen, som har tilladelse til at se den. Du kan spore e-mail i CRM Online på fire måder: (1) automatisk spore svarene på de e-mails, der i øjeblikket spores, (2) automatisk spore alle e-mails, du sender og modtager, (3) automatisk spore e-mails fra kontaktpersoner, konti, kundeemner m.v. i CRM Online og (4) ikke spore nogen e-mails. Du kan ændre sporingsmekanismen under de personlige indstillinger i Outlook-klienten. Din administrator kan også angive indstillingen for dig. Mulighed 1 er standardindstillingen - med andre ord er det som standard kun svarene på de e-mails, du har valgt at spore, der spores i CRM Online. Alle svar (fra dig og andre) spores, indtil du vælger at stoppe sporing af en bestemt e-mail-tråd. De tidligere sendte og modtagne e-mails, der blev sporet i CRM Online, forbliver i CRM Online, når du stopper sporing af en e-mail-tråd, medmindre du sletter dem manuelt.
For hver e-mail du modtager, vil Outlook-klienten sende afsenderens e-mail-adresse, modtagerens e-mail-adresse og meddelelsens emnelinje til CRM Online. Derved kan CRM Online kontrollere, om de enkelte e-mails skal lagres af CRM Online-tjenesten. Tjenesten vil efter kontrollen anmode Outlook-klienten om at sende hele e-mailen til CRM Online for hver e-mail, som du, en anden CRM Online-bruger i organisationen eller en administrator har valgt at spore. E-mails, der er oprettet af CRM Online (f.eks. en arbejdsproceshandling, der sender e-mail på dine vegne, eller e-mails, du har sendt via CRM Online-webprogrammet), kan sendes via Outlook-klienten.
Selvom du vælger ikke at spore et bestemt emne (e-mail, aftale eller opgave) i CRM Online, kan emnet stadig blive sporet af CRM Online, hvis en af personerne på emnets afsender- eller modtagerliste har valgt at spore det. Hvis et emne spores af CRM Online, vil Microsoft Outlook vise et andet ikon end det, der normalt vises for den pågældende type emne (e-mail, aftale osv.).
Med Outlook-klienten kan du også spore andre emner i Microsoft Outlook, f.eks. kontaktpersoner, aftaler og opgaver. Du kan spore disse emner ved at klikke på knappen "Spor i CRM" på værktøjslinjen i emnet. Hvis du bruger Microsoft Outlook 2007, kan du ophæve sporingen af et emne i CRM Online ved at bruge samme knap. Når et emne er blevet sporet, opbevares en kopi af emnet af CRM Online-tjenesten og kan ses af andre brugere i organisationen, som har de rette tilladelser. Hvis du bruger Microsoft Outlook 2007, slettes kopien af emnet automatisk fra CRM Online-tjenesten, når sporingen ophører, dog kun hvis emnet ejes af dig.
Med den bærbare version af Outlook-klienten kan du arbejde med dine CRM Online-data offline. Funktionen kan aktiveres med knappen "Skift til offlinetilstand" på værktøjslinjen til Outlook-klienten i Microsoft Outlook. Denne funktion er ikke knyttet til forbindelsen mellem Microsoft Outlook og Microsoft Exchange eller browserens funktioner.
I lighed med Outlook-klienten kan du med Microsoft Dynamics CRM 4.0 E-Mail Router ("E-mail Router") automatisk spore oplysninger i forbindelse med CRM. E-mail-sporingsfunktionen i E-mail Router fungerer på den måde, der er beskrevet ovenfor i afsnittet om Outlook-klienten. Med E-mail Router kan du også sende og modtage e-mails via den browserbaserede CRM Online-klient.
Du har mulighed for at deltage i vores program til forbedring af brugeroplevelsen, der har til formål at forbedre kvaliteten, pålideligheden og ydeevnen af Microsoft-software og -tjenester.
Hvis du tilmelder dig, vil Microsoft indsamle oplysninger om din hardwarekonfiguration, og om hvordan du bruger CRM Online-tjenesten for at finde tendenser og forbrugsmønstre.
Funktionen indsamler ikke dit navn, din adresse eller andre kontaktoplysninger. Yderligere oplysninger og den fulde erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger i programmet til forbedring af brugeroplevelsen finder du i Erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger til programmet til forbedring af brugeroplevelsen.
Med Microsoft Dynamics CRM 4.0 Data Migration Manager kan du migrere dine kunderelationsdata fra andre systemer til CRM Online. Under migreringen vil værktøjet muligvis kontakte CRM Online for at hente de metadataoplysninger (f.eks. feltnavne og felttyper), der kræves for at migrere dataene. Alle de data, du vælger at migrere fra computeren, overføres til CRM Online.
Når du vil bruge Data Migration Manager, bliver du bedt om at logge på med dine Windows Live ID-legitimationsoplysninger. Du kan vælge at gemme oplysningerne lokalt, så du ikke bliver bedt om legitimationsoplysningerne, hver gang du åbner Data Migration Manager. Hvis du vælger at gemme oplysningerne, opretter Data Migration Manager automatisk forbindelse til CRM Online, hver gang du åbner Data Migration Manager. Data Migration Manager henter også brugeroplysningerne fra CRM Online-serveren til en lokal placering. Det bruges til at knytte brugere fra kildesystemet (hvis de er tilgængelige) til brugere i CRM Online. Derved kan de migrerede poster bevare den ejer, de har i kildesystemet.
Du kan importere og eksportere dine CRM Online-tilpasninger til og fra CRM Online. Når du gør det, overføres tilpasningerne, som kan indeholde dit navn eller andre personlige oplysninger, via en SSL-forbindelse mellem din computer og Microsofts servere.