Denne erklæring gælder for de Microsoft-websteder og -tjenester, som viser eller indeholder et hyperlink til denne meddelelse ("Tjenester"). Microsoft forbyder enhver brug af Tjenesterne, der er forbundet med overførsel, distribution eller levering af uønskede masse-e-mails eller uønskede kommercielle e-mails ("Spam"). Du må ikke bruge Tjenesterne til at sende spam. Du må heller ikke sende spam eller bevirke, at der sendes spam til Microsofts Tjenester eller kunder.
Derudover må e-mail, der sendes eller bevirkes afsendt til eller via Tjenesterne, ikke:
1. | bruge eller indeholde ugyldige eller forfalskede brevhoveder |
2. | bruge eller indeholde ugyldige eller ikke-eksisterende domænenavne |
3. | anvende en teknik for på anden måde at forvanske, skjule eller sløre oplysninger, der kan identificere oprindelsespunktet eller transmissionsvejen |
4. | bruge andre vildledende adresseringsmetoder |
5. | bruge en tredjeparts domænenavn eller blive videresendt fra eller via en tredjeparts udstyr uden tredjepartens tilladelse |
6. | indeholde falske eller misvisende oplysninger i emnelinjen eller på anden måde have falskt eller misvisende indhold |
7. | undlade at overholde de yderligere tekniske standarder, der er beskrevet nedenfor, eller |
8. | på anden vis overtræde de gældende Vilkår for anvendelse for Tjenesterne. |
Microsoft tillader ikke høst, mining eller indsamling af e-mail-adresser eller andre oplysninger fra eller via Tjenesterne. Microsoft tillader eller godkender ikke, at andre bruger Tjenesterne til at indsamle, kompilere eller hente oplysninger om Microsofts kunder eller abonnenter, herunder, men ikke begrænset til, abonnenters e-mail-adresser, som er Microsofts fortrolige og beskyttede oplysninger. Brugen af Tjenesterne er også underlagt den Erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger og de Vilkår for anvendelse, der gælder herfor.
Microsoft tillader eller godkender ikke forsøg på at anvende Tjenesterne på en måde, der vil kunne skade, deaktivere, overbelaste eller forringe et hvilket som helst aspekt af Tjenesterne, eller som vil kunne påvirke en hvilken som helst anden parts brug og oplevelse af en vilkårlig Tjeneste.
Hvis Microsoft mener, at der foregår uautoriseret eller ukorrekt brug af en Tjeneste, kan Microsoft, uden varsel, foretage de handlinger, som Microsoft efter eget skøn finder passende, herunder blokere meddelelser fra et bestemt internetdomæne, en bestemt e-mailserver eller IP-adresse. Microsoft kan øjeblikkeligt bringe en hvilken som helst konto for en Tjeneste til ophør, som efter Microsofts eget skøn vurderes til at overføre eller på anden måde være forbundet med e-mails, der krænker nærværende politik.
Hensigten med denne politik er på ingen måde at tildele rettigheder til at overføre eller sende e-mails til, eller via, Tjenesterne. Hvis denne politik ikke gennemtvinges i alle tilfælde, er det ikke ensbetydende med, at Microsoft giver afkald på sine rettigheder.
Uautoriseret brug af Tjenesterne i forbindelse med overførsel af uønskede e-mails, herunder overførsel af e-mails, der er i modstrid med denne politik, kan medføre civilretlige, strafferetlige eller administrative sanktioner over for afsenderen og personer, der hjælper afsenderen.